Køb Gin & Tonic

Har du lyst til smage på produkterne derhjemme – kan du på Whisky.dk finde et kæmpe udvalg af kvalitetsspiritus.

Gin buldrer derudaf og er nu den spiritus, som vokser mest herhjemme. Der er ingen tvivl om, at gin og tonic er blevet folkeeje og har drevet kategorien frem de senere år; men også en række gin lavet til at nyde alene har set lyset, og flere destillerier er på vej med egne eksklusive ginmærker.

Gin, som er en sammentrækning af det franske ord for enebær, genièvre, kommer oprindeligt fra Holland. Opfindelsen tilskrives en professor i medicin, Fransiscus Sylvius i Leiden, der i 1600-tallet benyttede alkohol blandet med enebær som et godt og billigt middel mod nyresmerter. Det spredte sig til England, efter at den nederlandske Wilhelm af Oranje kom på den britiske trone i 1689.

Gin anvendes i dag mest i aperitif-drinks, så som gin og tonic, dry Martini og Tom Collins – men også i cocktails som Long Island Ice Tea.

Rom er fremragende i cocktails, men også som rom, produceret til at nyde på linje med whisky og cognac i den mere eksklusive ende. Der er et hav af varianter, nogle sødere end andre. Der findes rom der er krydrede mens andre er let røgede. Nogle er hvide, andre gyldne og endelig findes der helt mørke rom.